Frugtsyre Kurforløb

Frugtsyre Kurforløb - Kemisk Peeling

Frugtsyre Kurforløb

 

– BEHANDLING –

 

book tid

Vælger du et kurforløb af 6-12 behandlinger kan solskader og dybe ar samt rynker reduceres kraftigt. Behandlingen kræver at du kommer 1-2 gange pr. uge, der skal gå minimum to dage imellem behandlingerne men max. en uge imellem.

Behandlinger med kemisk peeling er især effektiv når det kommer til glød, glans, fugt samt en forbedring af hudens struktur, spændstighed og hudtone.

Forventet resultat af en peeling

• Fremmer re-produktionen af bindevævets elastiske fibre (collagen/elastin) og dermed indvirker syren positivt på vævsskader som ar, skader, groveporer, linjer samt rynker.
• Udglatter hudens overflade ved at fremme den indre naturlige dannelse af HA (naturlig hyaluronsyre).
• Mikro-exfolierer hudens overflade ved at eliminere døde hudceller og giver fornyet frisk teint.
• Mindsker hyperpigment/Cloasma dvs. mørke pigmenterede skjolder i hudens overflade.

Fordele ved et Frugtsyre Kurforløb

Denne peeling fjerner overhuden og bevæger sig ned i den nederste del af læderhuden. Denne type peeling kan også formindske rynker, kreppet hud og pigmenteringer. Peelingen giver din hud en jævn og regelmæssig hudfarve, den kommer til at se glattere og mere frisk ud. Denne type peeling stimulerer dybere ned til det hudlag, hvor overhudscellerne skabes. De ydere liggende hudceller og den overfladiske pigment fjernes, der sættes gang i dannelse af basalceller og produktionen af hudens egen hyaluronsyre øges. Effekten heraf er, at huden opnår naturlig filler effekt indefra.

Oplev fordelene ved frugtsyrebehandlingen hos Me By Rena i Roskilde, og få en friskere og fornyet hud. Book din tid i dag!

 

Forløb

Et godt resultat kræver oftest mere end én behandling, og helst et intenst forløb af 6-12 behandlinger. Resultatet er dog efter en målrettet kur af flere behandlinger en tydeligt glattere og friskere hud med færre fine rynker og en pænere hudstruktur. Resultatet vedligeholdes også med maske hjemme og så kan en kur på en klinik gentages en gang om året eller efter behov.

 

Forskellige typer AHA & BHA

En kemisk peeling er en overordnet betegnelse for frugtsyre, også kaldt AHA og BHA. BHA er en forkortelse for den kemiske syre Beta Hydroxy Acid, mens AHA er en fælles betegnelse for forskellige typer af syrer, der kommer fra mælk og frugtsukker, herunder glycolsyre, salicylsyre, citrussyre, mælkesyre, vinsyre m.fl.

 

Vigtig klient information!

Din behandler er udannet hudterapeuter fra Amazing Space, og tilbyder højkoncentreret frugtsyre behandlinger med naturlig AHA og BHA. Resultaterne er effektive, men vær opmærksom på at der er helt almindelige medfølgende bivirkninger, som du kan læse om herunder.

Irritation og rødmen

Under maskens virketid kan opleves en “prikken”/svien og huden kan blusse i timerne efter brug. Dette skyldes de aktive ingredienser samt den lave ph-værdi. Hvor meget det svier/prikker afhænger af huden på det pågældende tidspunkts tilstand.

Bivirkningen er trods den mindre behagelig oplevelse ganske ufarlig og helt normal. Da man bevidst fremkalder en regenererings proces ved at irritere og svække huden vil rødmen og svien aldrig kunne undgås, hvis man ønsker at opnå de gode resultater af behandlingen.

Huden afskaller

I den først kommende tid efter behandling kan man også risikere at skalle en smule da døde hudceller vil afstødes så huden genvinder ny og friskere struktur/overflade. Derfor bør behandlingen aldrig finde sted lige optil en vigtig begivenhed, fest, bryllup eller lignende.

Undgå sol

Huden bliver uv/lysfølsom efter frugtsyrebehandlinger da den ellers beskyttende og forhornede hinde reduceres så huden virker forsvarsløs som en nyfødt babys hud. Derfor skal man både undgå solen samt anvende solbeskyttelse i tiden efter behandlingerne dvs. i min. 7 dage efter anvendelse af basismasken men i min. 30-45 dg efter en intens kur med den optimerede maske. Anvend altid høj faktor 30 – 50, undgå ophold i direkte sol og følg nøje din behandlers guideline herfor.

Sauna – dampbad & træning

Vær opmærksom på at varme faciliteter som sauna, dampbad og træning kan forværre hudirritation i forbindelse med de stærke syrermasker hvis man i timerne efter behandlingen går i spa (sauna/dampbad) eller dyrker fitness, træning eller andet hvor der opstår svedafsondring på huden idet sved kan forstyrre ph-værdien fremkalde en ny irritationstilstand.

Medicin og lysfølsomhed

Der opstår kontraindikation for udførelse af behandling med frugtsyre ved indtagelse af medicinske præparater der fremmer uv/lysfølsomhed i huden. I så fald spørg altid din læge til råds forinden behandlingen.

Inflammation

Ved inflammations tilstand i huden eller meget reaktiv hud anbefales behandlingen midlertidigt ikke.